Information om
Behandlinger
Vi lægger stor vægt på, at vi sammen kan tage beslutninger om behandlinger.
Her har vi derfor samlet lidt information om tandpleje, almindelige problemer og de mest brugte behandlinger.
Tandfyldninger, kroner og broer
Man kan reparere tænderne med mange forskellige materialer. Tidligere brugte man næsten altid sølvamalgam. I dag bruger man plastfyldninger, som har flere fordele. Dels er de stærke – dels er kosmetikken bedre.
Glasionomercerment er et andet materiale, der i sig selv forebygger nye cariesangreb langs fyldningens kanter.
Det er især velegnet langs med tandkødsranden, men ikke på tyggefladerne, da det ikke er stærkt nok.
En krone er en kopi af den originale tand i porcelæn, metalkeramisk materiale eller guld.
Når en tand er for ødelagt til at kunne reddes med en fyldning, kan den erstattes af en krone.
Hvis roden mangler helt, kan man lave en bro ved at opbygge en kunstig tand og fæstne den til tænderne på hver side. Eller man kan isætte et implantat, som opereres op i kæben. Under punktet Implantater kan du læse mere om denne behandling.
Du kan også søge yderligere information om de enkelte behandlinger under links.
Implantater
I disse år bliver implantater mere og mere almindelige. Et implantat er en kunstig rod, som fæstnes i kæben. Ovenpå sidder en kunstig tand (krone), en bro eller en protese.
Implantatbehandlingen kan komme på tale, hvis man har mistet en eller flere tænder. Implantater kan også erstatte en hel tandrække, og de kan bruges til at fastgøre proteser i både over- og undermund. Implantater kan benyttes, når væksten er afsluttet - fra 21-års alderen.
Der er ingen øvre aldersgrænse. Isætning af implantatet er i langt de fleste tilfælde fuldstændig smertefri. Behandlingen indledes med en grundig forundersøgelse, hvor der blandt andet tages røntgenbilleder. Undersøgelsen skal vise, om knoglen er høj og bred nok til at tage imod implantatet.
Herefter fæstnes implantatet i kæben. Det foregår på den måde, at tandlægen borer et lille hul i kæbebenet, som implantatet skrues op/ned i. Implantatet er af grundstoffet titanium, som er i stand til at vokse sammen med kæben, så det låses helt fast. Efter isætning skal kæben hele i nogle måneder. Så sættes der et mellemstykke på - blandt andet for at tandkødet kan hele pænt omkring implantatet.
To-tre uger senere tages aftryk til tanden, broen eller protesen. Når den er klar efter 10-14 dage, sættes den fast på implantatet. I den nærmeste tid efter behandlingen skal tandlægen et par gange kontrollere, at det hele er, som det skal være.
Tandlægehuset Holgersson udfører selv alle former for almindelige implantatbehandlinger. Som alle vore øvrige behandlinger starter den med, at vi tager en grundig snak om mulighederne og sammen finder den helt rigtige løsning.
Hvis du vil høre mere om implantater, er du altid velkommen til at spørge, når du er til undersøgelse.
Du kan også komme ind på klinikken, når det passer dig, eller ringe og aftale en tid.
Følsomme tandhalse
Jagende smerter i tænderne skyldes ikke altid huller. Tændernes nerver er meget følsomme, og kan reagere med smerter på mange forskellige ting.
Det er meget almindeligt, at tandkødet trækker sig lidt tilbage, så tandroden blottes. Sure drikke, kold luft eller tandbørstning kan så genere det følsomme, blottede tandben, og resultatet bliver isninger og smerter.
Hvis du har problemer med følsomme tandhalse, bør du skifte til en blød tandbørste, og tandpasta velegnet til de følsomme tandhalse.
Så har du forebygget, at tandkødet ikke trækker sig endnu længere tilbage. Det kan også være en god idé at undgå sure drikke og madvarer.
Nogle gange, kan man gøre problemet mindre ved at pensle med fluorlak. Hvis du er meget genereret, kan vi lægge en plast- eller glasionomerfyldning på de ømme tandhalse. Du kan altid få råd om følsomme tandhalse på klinikken.
Om god tandhygiejne – hvordan og hvorfor?
Hvordan holder du dine tænder rene?
Du bør børste dine tænder to-tre gange dagligt. Helst ikke mere, idet det slider på tandhalsene. Det er bedst at bruge en blød tandbørste med et lille børstehoved og afrundede børster. Denne type børste holder bedst rent, og risikoen for slid er mindst mulig.
Børsterne vendes nedad ved overgang til tandkød, og tandbørsten holdes i en 45 graders vinkel mod tandfladen. Med et jævnt tryk
vibrerer du børsten frem og tilbage i én til to millimeter store bevægelser, mens du trækker børsten hen over tandrækken.
Først på ydersiden i overmunden, så indersiden og til sidst tyggefladen. Det samme i undermunden.
Tandstikker og tandtråd
Én gang hver dag bør du bruge tandstikker eller tandtråd, idet en tandbørste ikke kan holde rent i mellemrummet mellem tænderne.
Her er risikoen for huller og tandkødsproblemer mindst lige så stor som på ydersiden af tænderne.
Hvorfor er det vigtigt at børste tænder?
Ved at børste tænder fjerner du madrester og bakterier fra tændernes overflade. Hvis bakterierne ikke bliver fjernet, danner de syre, som ætser overfladen. Efter længere tid vil ætsningen blive så omfattende, at der dannes et hul. Det kan give smerter – men i mange tilfælde mærker man ikke noget til huller, mens de er små. Derfor er det vigtigt at få kontrolleret sine tænder regelmæssigt.
Med en god tandhygiejne kan du ikke bare forebygge huller, men også problemer som paradontose. Der er forskel på, hvor udsat man er for at få huller i tænderne. Man har større risiko, hvis man lider af mundtørhed.
Kostvaner spiller også en stor rolle. Søde sager er særlig god grobund for bakterierne, særligt hvis de klæber til tænderne – som karameller og tørret frugt! Søde drikke er også en trussel mod den gode tandhygiejne, hvis man drikker mange små sjatter over lang tid. Syreskader er desværre et voksende problem i Danmark. Det skyldes sandsynligvis det store forbrug af søde læskedrikke.
Tandlægeskræk
Du kan roligt fortælle os, hvis du lider af tandlægeskræk – du er på ingen måde alene!
Hver 10. dansker finder det så ubehageligt at gå til tandlægen, at de plages af hjertebanken, anspændthed, svedeture, klamme hænder, kvalme og vejrtrækningsproblemer. Odontofobi, det vil sige tandlægeskræk, er ligesom andre fobier særdeles ubehagelig og ikke bare et udtryk for, at man er ”pivet”.
Årsagen til angsten kan være tidlige, ubehagelige oplevelser hos tandlægen. Men munden er i det hele taget et meget privat område, der knytter sig mange og dybe følelser til. Det kan blive et stort problem, hvis tandlægeskrækken forhindrer dig i at passe dine tænder ordentligt.
Derfor er det bedre at være ærlig og at få hjælp hos tandlægen til at komme godt igennem de nødvendige undersøgelser og behandlinger. I dag er det muligt at få effektiv smertelindring. Musik efter eget valg kan også hjælpe dig til at slappe af. Tænk på, at du selv kan være med til at forme oplevelsen hos tandlægen, og giv udtryk for dine ønsker.
